Maglebjergskolen er en specialskole for elever med betydelige udviklingsmæssige udfordringer – herunder svære kommunikationsvanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingshæmning og autisme. Fælles for vores elever er, at de har brug for en helhedsorienteret, sanselig og meningsfuld tilgang til læring og udvikling, hvor både pædagogik og didaktik tager udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger.
Det pædagogiske og didaktiske fundament, som danner rammen for vores arbejde. Det er vores mål, at alle elever på Maglebjergskolen undervises i alle fag – på deres niveau – og at undervisningen tilrettelægges, så den opleves som relevant, tilgængelig og meningsfuld for den enkelte.