Klubben er Maglebjergskolens fritidstilbud for elever på 4.–9. årgang, hvor trivsel, relationer og elevernes egne interesser fortsat er kernen i hverdagen.
Tilbuddet bygger på de samme grundlæggende værdier som resten af skolen, nemlig: trygge fællesskaber, legende og undersøgende læring samt pædagogisk nærvær.
Pædagogisk tilgang
I Klubben arbejder vi ud fra en **anerkendende og relationsbaseret pædagogik**, der tager afsæt i elevernes motivation, perspektiver og ønsker for et godt klubliv.
Vi har særligt fokus på:
- Medbestemmelse, så eleverne oplever ejerskab over deres fritid
- Fællesskaber, hvor unge kan føle sig trygge
- At styrke relationer både inden for og på tværs af årgange
- Ungemiljø og identitet, hvor eleverne kan prøve sig selv af i nye roller
- Struktur og forudsigelighed, som skaber tryghed og mulighed for deltagelse
Vores tilgang er fagligt funderet – vi gør os bevidste pædagogiske valg, og vi arbejder systematisk med viden om børns og unges trivsel, sociale udvikling og relationer.
Børne- og ungeperspektivet i centrum
I Klubben er elevernes perspektiver ikke blot noget, vi lytter til – det er et centralt afsæt for vores praksis.
Vi arbejder med, hvad eleverne ønsker sig af fritidslivet:
- aktiviteter de drømmer om
- fællesskaber de ønsker at være en del af
- måder de gerne vil være sammen på
- hvad der kendetegner et godt ungemiljø for dem
Eleverne inddrages løbende gennem daglige valg ved indtjekning, samt gennem små klubmøder, hvor vi sammen former Klubbens indhold. Deres perspektiver bliver tydeligt afspejlet i de aktiviteter og rammer, vi skaber.
Hverdagsaktiviteter i Klubben
Klubben tilbyder dagligt aktiviteter, som eleverne tilmelder sig ved indtjekning. Udvalget rummer muligheder for både ro, kreativitet, fysisk aktivitet og socialt fællesskab:
- Kreative aktiviteter – værksteder, håndarbejde, byggeprojekter
- Grov motoriske og bevægelsesaktiviteter – leg, udeliv, sport
- Café-hygge – te, spil, stillezoner, samtaler og afslapning
- Spisepause - for dem med medbragt eftermiddagsmad
Aktiviteterne tilpasses årstiderne, elevgruppen og særlige skoleuger – og planlægges med udgangspunkt i elevernes egne ønsker og behov for fordybelse, leg og fællesskab.
Kendte voksne og trygge relationer
Klubbens personale består af skolens pædagoger og pædagogmedhjælpere, som eleverne allerede kender fra skoledagen. Det betyder, at relationerne er etablerede på forhånd, og at børn og unge møder voksne, som kender deres behov, styrker og sociale dynamikker.
De kendte ansigter skaber tryghed i overgangen fra skole til klub og bidrager til en helhedsorienteret indsats omkring elevernes trivsel og udvikling. Personalet arbejder med samme pædagogiske tilgang som i skoledagen og SFO’en, hvilket sikrer en rød tråd og en genkendelig ramme for eleverne – også når de bevæger sig ind i et mere selvstændigt ungemiljø.
Overgange og sammenhæng i børnenes liv
Vi har stor opmærksomhed på overgange – både fra SFO til Klub og i elevernes daglige rytmer.
Skiftet fra SFO til Klub markerer en naturlig udvikling, hvor børn og unge får større selvstændighed og flere muligheder for at præge deres fritidsliv – stadig med nærværende voksne og tydelige pædagogiske rammer som fundament. Kendte voksne, tydelig kommunikation og gennemskuelige strukturer i hverdagen sikrer, at eleverne føler sig trygge, når de bevæger sig ind i nye rammer med større ansvar og frihed.
Samarbejde, faglighed og ledelse
Klubben er en del af Maglebjergskolens samlede børne- og ungemiljø og ledes af afdelingslederen for Ungemiljøet.
Vi arbejder løbende med fælles kvalitetskriterier, faglig retning og løbende refleksion – så pædagogikken i Klubben er gennemtænkt, udviklende og sammenhængende.
I hverdagen betyder det, at vi:
- bygger vores praksis på tydelige pædagogiske begrundelser
- arbejder i samme faglige retning i hele personalegruppen
- reflekterer over, hvordan vores valg påvirker elevernes trivsel og udvikling
- har fokus på sociale fællesskaber, læring og identitetsskabelse i et ungemiljø